Oprydning i mine bøger

Jeg er blevet 18,4 kg magasiner fattigere her til aften

magasiner-magazines-konmari-marie-kondo-wine-oprydning-declutter-tidying

Den benzin, jeg kører på, når jeg sorterer magasiner, er lige dele jasmin-te og mousserende vin. Okay, billedet afslører, at der måske glider en LILLE SMULE mere af det sidstnævnte ned.

Jeg tænker, at det helt sikkert IKKE er the KonMari way at hygge sig på den måde med oprydningen, men det er altså the Maria way. Det er ifølge Marie Kondo strengt forbudt at bladre i bøger og magasiner, når man rydder op, fordi man kommer til at læse i dem, og det derfor kommer til at tage lang tid at blive færdig. Ud med de magasiner, der ikke vækker glæde, og op på hylden med dem, som gør. Der er en tid for oprydning og en tid for læsning.

For mig er et magasin et hylster af æstetik og inspiration. Jeg er derfor NØDT til at bladre i dem for at overveje, om der er noget, som er værd at gemme på. En anden årsag til at kigge i dem er, at jeg har skrevet artikler til flere af dem, og jeg synes, det kunne være sjovt at beholde nogle af dem.

Selvom jeg ikke følger Marie Kondos regler til punkt og prikke, bliver bunkerne da mindre og mindre. I takt med at drikkevarerne ryger ned (og der bliver skimmet en artikel eller to), ryger magasinerne over i den store blå IKEA-pose.

Her til aften har jeg slæbt IKEA-posen ned til boligforeningens papircontainer to gange – med en indmad så tung, at jeg har lidt ondt i lænden og kom til at tænke på en flaskedreng, der i 1999 fortalte mig, at jeg skulle huske at løfte med benene. Det ER et godt råd. Men det er svært at efterleve, når de svenskblå plastik-stropper borer sig ned i skulderen, mens 10 kg magasiner balancerer på ens højre hofte.

I alt er jeg blevet 18,40 kg magasiner fattigere. Og min lejlighed er dermed blevet 18,40 kg rigere. Det føles VIRKELIG godt! (Og jeg er endda kun nået igennem en tredjedel af dem).

 

magasiner-magazines-konmari-marie-kondo-wine-oprydning-declutter-tidying magasiner-magazines-konmari-marie-kondo-wine-oprydning-declutter-tidying

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Oprydning i mine bøger