Ryd op én gang for alle – De seks regler i KonMari-metoden

Oprydning i mine bøger

oprydning-boeger-books-konmari-marie-kondoJeg har taget tilløb til det længe, og nu er jeg endelig i gang. I gang med at rydde op i mine bøger.

Det går faktisk meget nemmere, end jeg havde troet. Jeg kasserer langt flere bøger, end jeg beholder. Marie Kondo advarer ellers om, at bøger er svære at rydde ud i, fordi folk ofte sidder med tanken om, at »det kan jo være, at jeg får lyst til at læse den en gang i fremtiden”.

Det er ikke rigtig et problem for mig. Hvis jeg kasserer en bog, og jeg så skulle få lyst til at læse den en dag om nogle år, så må jeg jo skaffe den til den tid. Det giver ikke mening for mig at beholde bøger, som ikke siger mig noget nu, fordi jeg er bange for, at jeg måske gerne vil læse dem en dag. Det er et meget større problem for mig, at jeg synes, at bøger er smukke, og at de skaber en særlig stemning i et rum.

Bøger kan nærmest være magiske. Tænk bare på, da Belle træder ind i slottets bibliotek i Skønheden og udyret.

♪♫ Hvem ku’ ha’ gættet på de fandt hinanden til sidst… Der ka’ vær’ noget der, som ikke var der før ♬♪

Ja! Og det NOGET er et motherf***** stort bibliotek. Undskyld sproget, men det ER et virkelig stort bibliotek, og jeg prøvede at komme udenom at bande, men “kyklopisk bibliotek” eller “jættestort bibliotek”, som synonymordbogen foreslog, klinger bare ikke lige så godt. (Egentlig en ret mytologisk synonymordbog, når nu man tænker over det).

skoenheden-og-udyret-4

Nå, tilbage til oprydningen: Jeg følger Marie Kondos råd og har fyret samtlige bøger ud på gulvet. Jeg tager bøgerne i hånden en ad gangen og mærker, om de gør mig glade. I forhold til, at jeg har elsket bøger hele mit liv, og faktisk den dag i dag arbejder med bøger, er det overraskende så få, der kommer i “beholde-bunken”.

Jeg tror, det skyldes, at jeg er kommet til et punkt, hvor jeg bare synes, at jeg ejer ALT for mange ting. Helt seriøst. Jeg har ikke tal på, hvor mange krimier jeg ejer, og jeg har ALDRIG og vil formentlig ALDRIG læse en krimi. Krimier skal ses i biografen, hvis du spørger mig. Med den ene hånd for øjnene, og den anden fuld af popcorn. Så –> ud med krimierne.

Opslagsværker, atlaser og ordbøger. Hvad skal jeg med dem, når jeg har Siri og Google?! Ud med opslagsværker, atlaser og ordbøger.

Altså bortset fra Ordbog over det danske Sprog. Den skiller jeg mig ikke af med. Ingen af de 28 lækre læderindbunde bind, som udkom i perioden 1918-56. Indrømmet, jeg bruger hjemmesiden i dag, når jeg slår ord op, så bøgerne har ingen praktisk funktion for mig. Men jeg er en sprognørd, og bøgerne er nærmest en del af mig. Eller – de er i hvert fald et kraftig symbol på noget, jeg holder meget af.

Som bonusinfo kan jeg tilføje, at jeg har arvet bindene fra min farfar, der modtog dem i kandidatgave fra den familie, han boede hos, da han som ung knægt var rejst fra Sønderjylland til København for at studere.

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ryd op én gang for alle – De seks regler i KonMari-metoden