KonMari-projektet: Jeg vil rydde op med Marie Kondos metode

Glæder og sorger ved at eje Marie Kondos bog “Magisk oprydning”

marie kondo konmari tekop thekop magisk oprydning rod hjem bolig inge vincents keramik

Mit helt eget eksemplar af bogen. Og jeg er ikke bange for at have varme drikke i nærheden af det.

Jeg er ivrig efter at komme i gang med oprydningen, og da både de fysiske og elektroniske biblioteker ikke kunne hjælpe mig, har jeg i dag været hos boghandleren og købt bogen Magisk oprydning.

Egentlig vil jeg også meget hellere eje bogen frem for at låne den på biblioteket eller have den som e-bog på min telefon. For det første kan jeg godt lide, at bøger optager en fysisk plads i rummet, og at jeg kan bladre i dem. For det andet kan jeg godt lide at bruge bøger. Det værste jeg ved, er sådan en helt stram, ubesudlet, ubladret bog, hvor siderne ikke formår at løfte omslaget, men hvor bogen i stedet er lige så tynd, som da den kom fra trykkeriet. Bøger er ikke fabergé-æg. Bøger skal bruges. Hvis der kommer et lille aftryk fra en kaffekop, synes jeg faktisk bare, det er hyggeligt. Så har bogen og jeg delt den stund. Jeg tror ikke, bibliotekarerne er helt enige med mig, så det er nok meget godt, at jeg har mit eget eksemplar.

Der er dog én negativ ting ved at eje bogen Magisk oprydning, som allerede nu giver mig mavepine. I en omtale læste jeg, at et af Marie Kondos principper er, at du skal skille dig af med ting, som ikke længere har en funktion for dig, og hun understregede, at det naturligvis også gjaldt hendes bog. Så når man er færdig med bogen og har ryddet op, skal man give bogen videre. Jeg har ikke engang læst side 1, og alligevel får jeg små sure opstød ved tanken om at skulle forære den væk. Til den tid vil vi jo have så mange gode minder sammen. Bogen og mig.

Uf. Jeg kan godt selv høre det. Det her oprydningsprojekt bliver ikke let.

Det havde jeg nu heller ikke regnet med.

 

Lidt info om billedet: Det er min intention, at denne blog skal være ærlig. Derfor vil jeg lige tilføje, at for at få den hvide overflade frem måtte jeg flytte en kaktus, to magasiner, en ansigtsolie, en pakketape, en lampeskærm, to vaterpas og en papæske med plads til seks julekugler.

I øvrigt er den smukke kop fra keramiker Inge Vincents. I sit værksted (og butik) på Jægersborggade laver hun papirtynde kopper, vaser, skåle og lyshuse/lysposer til fyrfadslys. Tjek hende ud, hvis du er til unikt håndlavet keramik, som kombinerer det porøse med det brugbare: www.vincents.dk

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

KonMari-projektet: Jeg vil rydde op med Marie Kondos metode